Birk Skovpark

2008 - 910

De syv gårdhavehuse ligger rytmisk side ved side. Takten med massiv efterfulgt af åbning giver klare og naturligt definerede ankomstforhold fra nord. Her byder de lette tage ved åbningerne velkommen. Mod syd danner hvert enkelt hus et privat gårdrum. I forlængelse af gårdrummene ligger et åbnet grønt fællesareal. I selve huset mødes man af et rummeligt entré- og bryggersområde. Derfra er der direkte adgang til husets køkken og spiseområde, som er i åben forbindelse med stuen. Den visuelle og fysiske kontakt til gårdrummet fra køkken og stue sikres gennem store glaspartier. I tæt forbindelse med stuen ligger husets tre værelser og et rummeligt badeværelse.

Arkitektfirmaet Henrik Nielsen · Spjald · +45 6990 1940