Skjern Bank Arena

2005 - 5.500 m²

1. præmie i konkurrenceprojekt
Skjern Kulturcenter ”Skjern Bank Arena”, består af en dobbelthal med 1200 siddepladser og 1200 ståpladser, koncertsal med 300 pladser, multianvendelig foyer, musikskole, ungdomsskole og fodboldklub med tilhørende omklædningsrum og diverse birum. Skjern Kulturcenter er tilbygget de eksisterende sportsfaciliteter. Foyeren er med indgang fra det nye parkeringsområde og gangforbindelse til de eksisterende bygninger, bindeled og adgangsvej for de nye og ”gamle” funktioner i Kulturcentret. Arkitekturen er stærkt præget af de store rum med tilhørende krav til funktionalitet, lyd- og brandkrav m.v. Foyeren er med sin store rumhøjde og meget glas et lyst rum, der virker imødekommende for brugere og besøgende.

Arkitektfirmaet Henrik Nielsen · Spjald · +45 6990 1940